Om Devito

Devito spillede det første job som duo på Mou Hotel i vinteren 1992. Dengang bestod Devito af to ambitiøse spillemænd fra Ålborg, nemlig Jann Guldhammer og Jesper Mølbach. Jesper fik ideen til navnet De'ViTo, som en frisk omskrivning af "det er os to", eller på jysk "De' wos tow". Det er med tiden blevet sammenskrevet til Devito (både som duo og trio).

I de første 10 år var Devito en yderst populær duo med skiftende besætning, dog med Jann Guldhammer som fast ankermand. I starten af 2006, blev konceptet udvidet til også at være trio. Det skete fordi spillejobbene udviklede sig mere og mere til større halbal, byfester og firmafester. På store scener virker en duo ikke af så meget, så der var et behov for at kunne stille med et mere orkesteragtigt hold. Herefter var besætningen, som i dag, guitar - keyboards - trommer.

Devito har gennem de seneste 25 år spillet lige fra Gedser til Skagen. Vi er dybt seriøse og professionelle musikere, som kan bevæge os inden for mange genre. Det vigtigste for os er, at kunden er tilfreds og at dansegulvet er fyldt, uanset om det er til rock, disco eller dansktop. Vores fokus og mission er, at kunden genbestiller os, og det oplever vi heldigvis ofte.

Devito kan stadig bookes som duo, hvor besætningen altid er keyboard og guitar.

Erik Rosenbak, Jann Guldhammer og Kim Karmark
Guitarist og sanger Jann Guldhammer
Jann Guldhammer - Guitar / sang
Keyboard og sang Kim KarmarkKim Karmark - Keyboards / sang
 
Trommer og sang Erik Rosenbak
Erik Rosenbak - Trommer / sang